Mødedatoer og referater fra RAW4RES

STYRKELSE AF ANSVARLIGE MINEDRIFTSPOLITIKKER OG ROBUSTHED I EU’S RÅMATERIALEFORSYNING

Kære læsere – velkommen til sjette udgave. I hele Europa bidrager udvinding, styring og genbrug af råmaterialer i stigende grad til både industriens robusthed og den langsigtede bæredygtighed. Regioner, forskningsmiljøer og virksomheder arbejder tættere sammen om cirkulære værdikæder, innovation og reduktion af afhængighedsrisici. De seneste måneder har RAW4RES-partnerskabet drevet denne dagsorden gennem målrettet interessentinddragelse, gensidig læring og pilotindsatser, der omsætter europæiske mål til praktiske, regionale løsninger.

EVALUATION FRAMEWORK

Endelig evalueringsramme med indikatorer til at måle bæredygtighed i råmaterialeaktiviteter.

Den endelige RAW4RES‑ramme er et samlet værktøj til at vurdere bæredygtigheden af aktiviteter med kritiske råmaterialer (CRM) på tværs af hele værdikæden — til gavn for både virksomheder (især SMV’er) og offentlige myndigheder. Business Support Center (BSC) har udviklet og delt rammen og faciliteret en online review‑session. Rammen samler fire hovedkategorier: cirkularitet, miljø, lokalsamfund/engagement og robusthed, hver med væsentlige temaer og målbare indikatorer.

Feedback fra partnerne førte til justeringer i indikatorer for bl.a. drivhusgasudledning, luftkvalitet, energi, affald, arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og tailings‑håndtering samt tilføjelser om arealanvendelse, affaldspåvirkning og lokal beskæftigelse. Rammen findes som rapport og spørgeskema, så virksomheder kan måle performance, finde forbedringsområder, benchmarke fremskridt og kommunikere indsatser; mens myndigheder kan bruge den til evidensbaseret policy, opfølgning på SMV‑performance og til at fremme en grøn og retfærdig omstilling.

VIRTUEL ARBEJDSWORKSHOP OM CSR‑BASEREDE FINANSIERINGSKRITERIER – 24. SEPTEMBER 2025

Workshoppen omhandlede, hvordan principper for virksomheders sociale ansvar (CSR) integreres i projekt‑ og SMV‑finansiering. Den præsenterede RAW4RES’ ESG‑tilpassede kriterier på seks søjler: bæredygtig udvinding, etik, HR, miljø, risikostyring samt arbejdsmiljø — målrettet SMV’er. Der blev også dækket implementering: tilpasning til projekt, indledende vurdering, periodisk opfølgning, adaptivt tilsyn, digital rapportering og benchmarking, så der sikres gennemsigtighed, løbende forbedring og overensstemmelse med EU’s standarder. (Læs mere på nyhedssiden).

SEMINAR OM GENSIDIG LÆRING OG STATUSVURDERING (RSE)

Den 28. november 2025 var Region Centralgrækenland (RSE) vært for et virtuelt status‑ og læringsseminar for alle partnere. Fokus var at gennemgå fremdrift, vurdere igangværende aktiviteter og afstemme næste skridt. Dialog og erfaringsudveksling styrkede samarbejdet og det regionale policy‑arbejde og understregede betydningen af fortsat fælles indsats for langsigtet effekt. 

REGIONALE INTERESSENTMØDER (RSM)

Den 24. september 2025 afholdt Bucharest‑Ilfov Regional Development Agency (BIRDA) sit femte, virtuelle RSM. Deltagerne fik status siden sidst — bl.a. om interregionale studiebesøg, temaworkshops og udviklede leverancer — og drøftede planlagte aktiviteter i projektets afsluttende semester for at sikre fælles retning ind i implementeringsfasens afslutning.

RSM – TEAM2
Andet regionale interessentmøde for Hauts‑de‑France (15. oktober 2025), organiseret af TEAM2 i samarbejde med Regionsrådet. Mødet gav status på RAW4RES og delte best practice fra Slovenien og Spanien — bl.a. løsninger til REE‑genanvendelse, magnetgenvinding og digitale værktøjer til cirkulær økonomi. Regionen har stærkt potentiale for REE‑genbrug drevet af bil‑ og vindsektoren; eksisterende politikrammer understøtter SMV‑projekter og jobskabelse. Anbefalinger fokuserede på at styrke industriel symbiose og ressourcegenvinding regionalt.

RSM – RSE
Den 26. november 2025 samlede RSE repræsentanter fra universiteter, regionale myndigheder, TEE (ingeniørkammer) og Fthiotis’ handelskammer. Dr. Vasileios Stathopoulos præsenterede om bæredygtig råmaterialestyring, grønne kompetencer og koblingen mellem forskning og regionale prioriteter. Erfaringer fra peer review i Hauts‑de‑France blev omsat til læring om innovation, cirkularitet og governance.

REGIONALE MØDER

Den 17. december 2025 afholdt BI RDA det sjette RSM for nøgleaktører fra regionale forskningsmiljøer med CRM‑fokus. Dagsordenen omfattede overblik over afsluttede aktiviteter, leverancer, policy‑processer og kommende initiativer.

INFO DAYS

Info Day / Café Europe – TEAM2 (24. oktober 2025)

TEAM2 afholdt et en‑times webinar med læring fra studiebesøg i Spanien, Slovenien og Rumænien om REE og cirkulær ressourcehåndtering samt foreløbige anbefalinger til at udvikle og strukturere REE‑sektoren nationalt og regionalt.

INFODAGE

Infodage i Frederikshavn – FHN (11.–12. september 2025)
Frederikshavn Kommune var vært for infodage med strategiske oplæg og virksomhedsbesøg om CRM‑genbrug og cirkularitet. Deltagere omfattede bl.a. Green Hub Denmark, kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner. Oplæg og besøg fremhævede lokale genbrugs‑muligheder, cirkulær fødevareforædling og værktøjer, der understøtter regionale værdikæder.

EKSTERNE ARRANGEMENTER

Paris‑event om REE‑genbrug – TEAM2 (7. november 2025)
TEAM2, A3M og POLE AVENIA samlede 110 deltagere fra industri, forskning og myndigheder til faglige oplæg og paneler om EU‑regulering, innovation, REE‑projekter og indsamling.

FÆLLES PEER‑REVIEW‑MØDER

Peer review i Frankrig – TEAM2 (29.–30. juli 2025, Lille)
RAW4RES‑partnere, bl.a. RSE og Kozani, besøgte innovative virksomheder som BringBack, CREPIM og MECAWARE, fik indblik i regionale strategier og så tidligere mineområder omdannet til innovations‑knudepunkter som Béthune‑Bruay og Artois Innovation Park. Drøftelserne handlede om tillid til råstofudvinding og integration af ESG og cirkularitet.

PILOTINDSATSER

Pilot: Cirkulær økonomi og CRM‑genbrug – BSC & Kozani
BSC (Slovenien) og Kozani (Grækenland) lancerede i slutningen af 2025 et pilotprogram, der tilbyder SMV’er og unge iværksættere gratis træning, mentorering og rådgivning om cirkulære forretningsmodeller, grøn finansiering og partnerskaber. I Kozani blev der afholdt to fysiske workshops i december 2025 (1/12 om industriel symbiose og cirkulær praksis; 3/12 om netværk og samarbejder). BSC‑piloten gennemføres primo 2026.

Her kan du læse decembers nyhedsbrev fra RAW4RES.

Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord var torsdag 13. juni 2024 værter for det tredje virtuelle møde i RAW4RES-netværket.

Temaet på det tredje møde i netværket var 'potentialer i grønne materialer på bygge- og anlægsområdet', som blev drøftet med udgangspunkt i to oplæg.

EU-specialkonsulent hos Norddanmarks EU-kontor Cecilie Lindstrøm havde i sit oplæg fokus på, hvordan EU-kontoret kan bidrage til at understøtte udviklingen af grønne byggematerialer og cirkulær økonomi.

Overordnet tegner bygninger og anlæg sig for ca. 50 % af alle de materialer, vi udvinder. Bygge- og anlægssektoren er ansvarlig for mere end 35% af alt det affald, der genereres i EU. Det anslås, at 5-12% af de samlede nationale drivhusgasemissioner skyldes materialeudvinding, fremstilling af byggevarer samt opførelse og renovation af bygninger. Det vurderes at bedre materialeeffektivitet vil kunne spare 80% af disse emissioner.

For at gøre vores bygninger mere klimavenlige skal vi bygge bedre nye strukturer og renovere de eksisterende. I den sammenhæng fortalte Cecilie Lindstrøm om muligheden for at søge EU-puljer i forhold til EU’s fokus på ”Circular Economy and Quality of Life” og gav råd til, hvad et godt EU-projekt er, og hvordan man kommer i gang. Hvad puljerne kan støtte, og hvad de ikke kan. Afslutningsvis blev tre projekteksempler til inspiration præsenteret.

Kontorchef ved Region Nordjylland, Poul Møller fortalte om implementeringen af Region Nordjyllands ambitiøse strategi for bæredygtighed på bygge- og anlægsområdet.

Region Nordjylland har formuleret en strategi med fokus på cirkulært byggeri. Poul Møller fortalte om, hvordan strategien tager udgangspunkt i at reducere antallet af bygninger, bevare eksisterende bygningsmasser samt recirkulere og regenerere byggematerialer.

Der blev drøftet fordele og ulemper ved forskellige former for materialevalg som skifer facadematerialer og materiale til tagrenovering. Samtidig blev udfordringer og konsekvenser af en ambitiøs tilgang til bygge- og anlægsområdet drøftet – bl.a. i forhold til økonomi, æstetikken i arkitekturen og den videre drift.

Netværksgruppen konkluderende følgende:

• Den danske stat bør tiltræde det danske folketings beslutning om udarbejdelse af en national råstofstrategi hurtigst muligt.
• Den Danske stat og det relevante ministerium skal arbejde for åbenhed og gennemsigtighed i recyclingsbranchen.  

Netværksmødet blev afsluttet med fælles drøftelser om vidensdeling om genbrug af byggematerialer, potentialer og udfordringer i grønne materialer på bygge- og anlægsområdet.

Hvordan designer vi produkter, så vi kan genbruge eller genanvende råmaterialer og reducere mængden af affald? Hvordan kan vi udnytte recycling potentialer og samtidigt reducere klimaaftrykket?

Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord var værter for det andet virtuelle møde i RAW4RES-netværket. Projektets formål er at nedbringe erhvervsvirksomheders sårbarhed overfor forsyning af kritiske råmaterialer og industrielle metaller. Temaet for netværksmødet var potentialer for genanvendelse af kritiske råmaterialer, som blev belyst gennem to oplæg.

Kvaliteten er afgørende

Teamleder for Bæredygtighed i Stena Recycling A/S, Rebecca Skjødt havde i sit oplæg fokus på, hvordan vi kan designe produkter, så materialer kan genanvendes, og affald kan reduceres. Rebecca Skjødt stillede skarpt på de potentialer, der ligger i at genbruge og genanvende materialer, som bliver til nye materialer fremfor affald.

Det er essentielt, man kan bibeholde en høj kvalitet i materialet, så det kan genanvendes. Stena Recycling arbejder med et genanvendelseshierarki fra A-D, hvor A står for højkvalitet, hvor alle eller næsten alle materialets egenskaber bevares. Det gælder for alle led i kæden om at holde materialerne oppe i genanvendelseshierarkiet.

Stena Recycling benytter fx et sorteringsanlæg, hvor metal sorteres, og hvor man sørger for, at den rest, der ikke kan genanvendes, er så ren, at den kan brændes. I et andet anlæg adskiller man søkabler og fjernvarmekabler, så plastmaterialer af høj kvalitet sendes til genanvendelse. Der er god forretning og store CO-besparelser i at sortere og genanvende råstoffer som plastik og metal. Kiloprisen for kobber er ca. 47 kroner, og for hvert kilo genanvendt kobber sparer man klimaet for 4,6 kilo C02.

Potentialer for recycling i vækst

Civilingeniør i GEUS, Rune Joachim Clausen løftede sløret for en omfattende kortlægning af kritiske råmaterialer i Danmark. Videncenter for Mineraler og Materialer (MiMa) har identificeret 42 mineralske råstoffer, hvoraf industrien bruger en betydelig andel i produktionen. Ud af industriens samlede vareindkøb på 500 mia. i 2019 udgjorde varer baseret på mineralske råstoffer 226 mia. kr.

De 10 mest økonomisk betydningsfulde råstoffer står for ca. 90 % af den afledte købsværdi. Det drejer sig om jern, kobber, nikkel, aluminium, guld, skærver, kalk, krom, sand og zink. Mineralske råstoffer, som har stor betydning for danske strategiske teknologiområder – ikke mindst grøn omstilling. Hovedparten af de mest betydende råstoffer udvindes i lande udenfor EU – især Kina, og det stiller dansk industri i en potentiel sårbar situation.

Resultatet af kortlægningen understreger betydningen af Danmarks egen råstofindvinding særligt i forhold til sand, sten og kalk. I den grønne omstilling er recycling potentialer i vækst. Til at opbygge en energi-infrastruktur skal der fx bruges materialer som metaller, konstruktions-materialer og byggeråstoffer. Til at producere grønne drivgasser skal der bruges brændsler som biomasse, restaffald, træaffald og gylle.

Rune Joachim Clausen har identificeret en række forretningspotentialer, som man med fordel kan udvikle nye business cases på. Der drejer sig fx om slagge fra affaldsforbrændingsanlæg, flyveaske fra affalds- og biomasseanlæg, deponeringsanlæg og kommunalt spildevandsslam.

Ad 1. Præsentation af RAW4RES, kommunens vinkel (BD)

Projektleder Bahram Dehghan (BD) bød deltagerne velkommen og gav en kort introduktion til Interreg Europe projektet RAW4RES set fra Frederikshavn Kommunes perspektiv samt intentionen med at danne et stakeholder-netværk.

Vores incitament til at deltage i projektet er at undersøge mulighederne for genanvendelse af kritiske råstoffer. Dels for at minimere vores afhængighed af import fra stater som Rusland, Kina og Congo. Dels for at reducere klimabelastningen.

I Frederikshavn Kommune arbejder vi aktivt på at tiltrække recycling-virksomheder til Recycling City, hvor de skal have mulighed for at udnytte vedvarende energi i produktionen.

Vi satser i kommunen på fire erhvervspolitiske vækstspor – bl.a. Energi og Recycling, som RAW4RES matcher.

Vi positionerer os som en grøn kommune – bl.a. er borgmester Birgit S. Hansen formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg og taler her kommunernes fælles sag.

Et andet incitament for at deltage i projektet er muligheden for at komme i mål elementer af kommunens DK2020 Klimaplan.

Fordelene ved at deltage i RAW4RES-netværket er muligheden for vidensdeling og interaktion på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau.

Ad 2. Erhvervshuset vinkel: ”Yderligere vækstpotentialer” ved Recycling City

Erhvervskonsulent Thorbjørn Stenholm, Erhvervshus Nord, gav i sit indlæg en indflyvning til forretningsmodeller, værdikædetilgang samt økonomi/finansiering af recycling virksomheder.

Samarbejdet mellem erhvervsliv og myndigheder er unikt i Frederikshavn Kommune, og dette samarbejde er af afgørende betydning for, at vi kan etablere Recycling City som en paraply for en række recycling aktiviteter. Vi vil gerne være hjemsted for, der hvor vi betragter affald som nye råstoffer. Det øger mulighederne for at tiltrække fondsmidler og investeringer.

Den Europæiske Investeringsbank har allerede nu pålagt de europæiske banker, at de skal opdele deres aktiviteter i grønne og sorte investeringer. EU Taxonomy er under udvikling. Denne taxonomi gør det muligt at taksere grønne investeringer, som er under voldsom vækst. Vi kommer til at deponere væsentligt mindre mængder affald og genanvende langt mere, der kommer til at indgå i en cirkulær økonomi.

Stål produceret i bl.a. Kina er produceret uden CO2-afgifter, og derfor kan det svare sig at importere stål trods transportudgifterne.

I Recycling City ser vi på, hvordan affald kan blive til nye ressourcer. Kommunen spiller en vigtig rolle i forhold til at prioritere genanvendelse af råmaterialer og sikrer en fysisk planlægning, der gør det muligt at etablere recycling-virksomheder.

Vi ser på de stedbundne ressourcer, vi har, og udnytter dem. Vi har fx store mængder metalskråt, og derfor giver det mening at arbejde med at omdanne metalskråt til pulver, der kan 3-D printes til nye produkter.

Vi kortlægger affaldsstrømme, værdikæder og aktører, så vi har mulighed for at matche interessenter og skabe alliancer, der kan genanvende råmaterialer af ren kvalitet til nye produkter.

Recycling City Frederikshavn bliver i stigende grad reason to go og reason to come to Frederikshavn, og det giver muligheder for at rejse finansiering fx via Business Angels, pensionsfonde, kapitalfonde og infrastrukturfonde.

Spørgsmål: TRL – hvordan vil I forene og finansiere giver muligheder for at rejse finansiering, fx via EIB, Business Angels, pensionsfonde, kapitalfonde og infrastruktur fonde?
Er Frederikshavn klar til at etablere en større fabrik i området, når testfaciliteten skal udvides?

Svar: Frederikshavn er nødt til at bruge de ressourcer den har her i området og bruge dem til at hjælpe virksomhederne med at etablere en testfacilitet i større skala – fx 10.000 tons-anlæg. Frederikshavn har afsat et stort areal på 1.000 ha. netop for, at virksomheder får mulighed for at udvide i området. Målet er dog også, at virksomheder kan vokse andre steder i Europa. Kommunen har tænkt erhvervsarealer ud over de 1.000 hektarer. Blandt andet takker vi nej til skovrejsningsprojekter, for at de ikke kommer til at stå i vejen for udviklingen af recycling-aktiviteter i vores område.

Frederikshavn arbejder med zero-emission transportløsninger, logistik og infrastruktur. Vi har fx 10.000 færgeafgange fra Frederikshavn. Den eksisterende godstransport skal vi blive bedre til at udnytte som en ressource.

Spørgsmål/kommentar, Stena Recycling:

ESG-rapportering bygger også på EU-direktiver, og i 2025 kommer de store børsnoterede virksomheder med. Vi arbejder ud fra, at vi starter, når materialer bliver til affald. Det bliver et kæmpe konkurrenceparameter fremadrettet.

Underleverandør: 10 lokale virksomheder starter snart i et ESG-rapporterings-forløb. Vi arbejder brancheopdelt. Virksomhederne skal blive dygtigere til at se affald som en ny ressource. Vi tager afsæt i det højeste miljøstandarder, når vi etablerer recycling-virksomheder – som M.A.R.S. Erhvervshus Nord i dialog med Erhvervsfremmestyrelsen, da der ikke er mange midler til anlæg. Vi har en udfordring, når vi skal tiltrække fx amerikanske virksomheder, fordi det er mere rentabelt for dem at etablere sig andre steder.

Projektpartner: Vi har til hensigt i RAW4RES-projektet også at identificere og dæmme op for de barrierer, som stakeholders møder under vejs, og som forhindrer os i at udvikle jeres forretning i Danmark. Vi har en vigtig rolle i at være jeres stemme på det politiske niveau på nationalt og europæiske plan.

Spørgsmål fra Region Nordjyllands Klimaudvalg, Peder Key Christensen: Har vi teknologien til at nedbryde blandingsprodukter og få de rene råmaterialer frem igen? Hvordan er det i metalbranchen?

Svar, Stena Recycling: Ja, det kommer vi til, for det stilles der krav om fra vores kunder. Vi skal stille krav den anden vej til vores leverandører.

Spørgsmål, Lithium Harvest: Hvordan forholder kommunen sig til anvendelse af kemi i produktionen – fx spildevand og spildprodukter?

Svar: Danmark er et af de mest regulerede lande i verden. Derfor er det vigtigt at afdække værdikæden og se på, hvilke løsninger der findes? Og hvor en fysisk placering er hensigtsmæssig.

Ad 3. Fælles drøftelser

Feedback fra deltagerne, forventningsafstemning og emner til drøftelse ved kommende møder.

Ad 4. Afslutning

Paw Juul, Lithium Harvest, har givet tilsagn om at deltage i et onlinemøde med det formål at planlægge næste møde i RAW4RES-netværket.

Frederikshavn Kommune har været vært for et afsluttende møde i RAW4RES-projektet, hvor kommuner, virksomheder og nationale aktører gjorde status over projektets resultater og drøftede vejen videre for genanvendelse og cirkulær økonomi i Danmark.

Bahram Dehghan fra Frederikshavn Kommune indledte mødet med at præsentere RAW4RES’ udvikling og de konkrete erfaringer, som projektet har skabt. Han understregede, at den største styrke ved projektet er det netværk og de relationer, der er opbygget mellem kommuner, virksomheder og andre aktører. For at sikre, at resultaterne får varig effekt, er det vigtigt, at samarbejdet fortsætter efter projektets afslutning, så løsninger kan bringes videre fra pilotprojekter til daglig praksis.

Bjørn Bøg fra Invest in Denmark præsenterede de overordnede rammer i EU’s kommende Circular Economy Act og forklarede, hvordan Danmark – og kommunerne – kan bruge lovgivningen til at tiltrække investeringer og udvikle nye cirkulære løsninger.

Fra virksomhedssiden gav Helge Hansen fra HZ Acoustic indblik i, hvordan affald kan blive til nye produkter i praksis. Han fremhævede, at succes afhænger af klare kundekrav, realistisk forståelse af omkostninger og tæt samspil mellem sortering, produktion og marked. Erfaringerne viste også, at lokale samarbejder – herunder med sociale aktører – kan spille en vigtig rolle.

Michael Thorsen Elgaard præsenterede Ressource City som en kommunalt forankret platform for genanvendelse og cirkulær økonomi. Fokus er på at samle virksomheder, dele viden og styrke kompetencer på tværs. Han fremhævede, at politisk opbakning i kommunerne er afgørende for at skabe de rette rammer for samarbejde, planlægning og tilladelser. Samtidig blev der udtrykt enighed om at fortsætte det tværkommunale samarbejde, så erfaringer kan deles på tværs af landet.